Antimobbestrategi

Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.

Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samle i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.

Uanset om mobning foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.

Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion og fornedrelse.

Handlingerne har ofte en systematik, der f.eks. kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne, hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion og nedgørelse. Men det kan også hurtigt skifte, hvilke børn/unge der inkluderes i gruppen, og hvilke der ekskluderes. 

Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, f.eks. hvis et barn/en ung gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier.

Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, f.eks. hvis klassekammerater går, når barnet/den unge kommer, vender øjne, hvisker, ikke liker opslag på sociale medier etc. 

Fordi det er del af en institution som f.eks. en skole, SFO eller Klub.

Eller fordi den sociale sammenhæng for barnet/den unge opleves som en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Det kan f.eks. være Klubben, SFO’en eller digitale rum. For at være en del af et almindeligt børneliv opfattes det som nødvendigt for børn og unge at opholde sig disse steder.

En magtubalance, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

Alle forebyggende foranstaltninger planlægges og udføres af teamet omkring klassen.

1. Skolens personale sikrer et psykisk godt læringsmiljø ved, at vi i ord og handling udviser en aktiv antimobbeholdning.
2. På skovtursdagen i august gennemgås skolens antimobbestrategi for eleverne, og der udarbejdes samværsnormer og klasseaftaler i klasserne. Kopi af klasseaftalerne gøres tilgængelige i forældreintra/Aula. Aftalerne justeres evt. i fm. klassetrivselsundersøgelsen.
3. Klasseteamet udarbejder en social handleplan, der tager afsæt i klassens årlige trivselsundersøgelse. Der kan evt. søges sparring i LKT-teamet. Den sociale handleplan gennemgås på klassekonferencen med afdelingslederen, justeres løbende på klasseteammøder og er et fast punkt på forældremødet for 0. - 9. klasse. Den gøres ligesom klasseaftalerne tilgængelig på forældreintra/Aula
4. På det årlige møde mellem kontaktforældre og klasseteam præsenteres klassens sociale handleplan og klasseaftale.
5. Kontaktforældrenes opgave er, i samarbejde med klasseteamet, at være med til støtte op om og koordinere forældreindsatsten omkring klassens sociale liv – herunder at medvirke til at forældrene lærer hinanden godt at kende, tage godt imod nye elevers forældre og bidrage til at forældrene får diskuteret relevante emner, der understøtter klassens trivsel samt koordinere sociale arrangementer.
6. Årlig deltagelse i Børnerettighedsdagen (Red Barnet) i november.
7. Årlig trivselsdag i marts, hvor der arbejdes på tværs på årgangen.
8. Lærerne skaber inkluderende fællesskaber præget af sammenhængskraft, social anerkendelse, mening og følelsen af at høre til.
9. Lærerne fører en tydelig klasseledelse og samarbejder i teamet om dette samt sikrer, at klassens øvrige lærere til en hver tid er informeret om evt. tiltag.
10. Faglige- og sociale mål og opgaver sammentænkes.
11. På alle klassetrin arbejdes med digital dannelse og adfærd på sociale medier.

Uhensigtsmæssige mønstre og dynamikker viser sig blandt andet ved: ensomhed, skolevægring, når eleverne vogter på hinanden, hvis elever er bange for at give sig til kende, hvis elever positionerer hinanden positivt og negativt.

1. Klasseteamet udarbejder SAL og en afklarende AL.
2. Klasseteamet får sparring på det månedlige ”åbent hus”.
3. Klasseteam og/eller LKT-lærer udarbejder en SIP (Socialt Inkluderende Praksisanalyse).
4. Klasseteam og/eller LKT-lærer udarbejder/tilpasser klassens sociale handleplan.

Klasseteamet omkring den pågældende klasse informeres omgående af den/de personer, der har konstateret mobningen.

Teamet orienterer skolens ledelse og øvrige lærere/pædagoger og sammen udarbejdes en handlingsplanplan. Handlingsplanen ligger klar senest 10 arbejdsdage efter konstatering jf. lov om elevers undervisningsmiljø