Skoleudviklingssamtale forår 2026
Trongårdsskolen
Formålet med skoleudviklingssamtalen
I skoleåret 2022/23 blev skoleudviklingssamtalen obligatorisk jf. Folkeskoleloven. Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem skolens ledelse og forvaltningen, hvor vi sammen stiller skarpt på skolens situationsbillede og skoleudvikling. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de udviklingsindsatser, der iværksættes fremadrettet. Skoleudviklingssamtalen skal tage afsæt i, hvordan elevernes læring, dannelse og trivsel bedst styrkes i skole, klub og SFO.
Under skoleudviklingssamtalen har vi fokus på skolens situationsbillede med fokus på udvalgt data, og hvilken betydning det har for skolens strategiske udvikling. Det er skolen, der har initiativretten til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på, men forvaltningen kan supplere med relevante fælles temaer.
Der skal if. folkeskoleloven være fokus på de faglige resultater i læsning og matematik, og I kan inddrage resultaterne fra Folkeskolens Nationale Overgangstest og/eller andre faglige resultater. Det er skolen, der udvælger de resultater, de ønsker at drøfte i skoleudviklingssamtalen.
I dette skoleårs udviklingssamtaler, skal vi som det fælles have fokus på de trivselsindsatser, og udvikling af skolens læringsmiljø med henblik på, at alle elever modtager undervisning tættest muligt på almenområdet. Øvrige indsatser fra årsaftalen kan også inddrages i drøftelserne.
I samtalen skal der i år inviteres relevante gæster med, der kan være med til at belyse skolens strategiske udvikling. Relevante gæster kan være elever, medarbejdere eller forældre, der enten deltager fysisk, eller som på alternativ vis kommer med et perspektiv i samtalen.
NOTAT Skoleudviklingssamtale Trongårdsskolen 3. juni 2026
Deltagere:
Mette (skoleleder), Anne (viceskoleleder), Rikke (afdelingsleder), Jens (afdelingsleder), gæster samt Louise Hjorth-Jensen og Johanne Ibi Schiøtt Nielsen (CUP).
Overordnet status og organisatorisk udvikling
Trongårdsskolen har i det seneste år gennemgået en periode med mange samtidige forandringer, herunder ny skoleledelse, ændringer i ledelsesfordeling samt en række organisatoriske justeringer. Skolen har arbejdet med at sikre stabil drift samtidig med, at større udviklingstiltag er blevet gennemført, herunder etablering af nye klasser, gruppeordning, flytning af læsecenter og justeringer i klassestrukturer.
Ledelsen har haft fokus på at skabe overblik og sammenhæng i en kompleks hverdag, hvor mange opgaver og funktioner skal balanceres på tværs af skole, SFO og klub. Samtidig er der arbejdet med en organisering af opgaver og samarbejdsflader, herunder styrket koordinering i fritidsdelen.
Trivsel og fællesskabende indsatser
Skolen arbejder med trivsel som et centralt omdrejningspunkt for skolens udvikling. Der er gennemført en række indsatser med afsæt i fællesskabende didaktik og pædagogik, bl.a. med inspiration fra eksterne oplæg og forløb. Disse indsatser er tæt koblet til skolens trivselsplan og har til formål at skabe inkluderende lærings- og fællesskabsmiljøer.
Et særligt fokusområde har været frikvartererne, hvor skolen har implementeret en styrket pauseindsats. Pædagoger er i højere grad til stede i pauserne og igangsætter aktiviteter, der understøtter deltagelse og fællesskab. Dette har medført færre konflikter og mere ro i overgangene mellem undervisning og pauser, hvilket både elever og medarbejdere giver positive tilbagemeldinger på.
Indsatsen har særligt haft betydning for elever, der tidligere trak sig fra fællesskabet, og som nu i højere grad oplever tryghed og deltagelsesmuligheder. Skolen har samtidig opmærksomhed på mellemtrinnet, særligt 4. og 5. årgang, hvor der arbejdes videre med at styrke deltagelsen i pauserne.
Data, fravær og trivsel
Skolen arbejder systematisk med opfølgning på elevfravær, som viser et fald over tid. Der er etableret en struktur, hvor ledelse og vejledere løbende gennemgår fraværsdata og anvender disse som afsæt for dialog med lærere og opfølgende indsatser.
Der er fortsat opmærksomhed på feriefravær, som opleves som en udfordring, og skolen arbejder med kommunikation og praksis på området. Trivselsmålingerne viser et mindre fald, hvilket har affødt et øget fokus på analyse af klassetrivsel og målrettede indsatser i de enkelte klasser.
Skolen har desuden fokus på konkrete trivselsudfordringer, herunder elevernes oplevelse af fysiske rammer som eksempelvis toiletter, og arbejder med både pædagogiske og praktiske løsninger.
Opsummering af samtale on dansk og matematikresultater 2026
Trongårdsskolen har evalueret skolens resultater i nationale overgangstest i dansk og matematik sammen med Center for Uddannelse og Pædagogik.
På Trongårdsskolen er der en systematik ift. evaluering af elevernes faglige progression igennem hele skoleforløbet. Der er fokus på læseforståelse og sproglig udvikling i fagene, herunder særligt i matematik.
Skolen anvender de faglige resultater til løbende refleksion omkring, samt justering af praksis
Trongårdsskolen arbejder systematisk med faglig udvikling gennem en styrket vejlederindsats i både dansk og matematik. Vejlederne bidrager med undervisning, sparring og kursusforløb på tværs af klassetrin og fagteams.
Der er fokus på at skabe større ensartethed i undervisningspraksis og at understøtte elevernes faglige progression gennem målrettede indsatser, herunder sprogscreening, ordblindetest og arbejde med læsekultur. Samtidig er der en opmærksomhed på balancen mellem digitale og analoge læremidler, med et ønske om i højere grad at styrke brugen af bøger og fordybelse i undervisningen.
Skolen arbejder også med at udvikle matematikundervisningen, herunder gennem sparring med lærere og fokus på hverdagsnær matematikforståelse.
Fællesskabende fritidspædagogik
I SFO’en arbejdes der med fællesskabende fritidspædagogik med fokus på trivsel, deltagelse og varierede aktiviteter. Der er fokus på både planlagte aktiviteter og den frie leg, hvor de voksne aktivt deltager og understøtter børnenes fællesskaber.
Skolen har samtidig opmærksomhed på de fysiske rammer for SFO’en, som opleves som udfordrende i samspillet mellem skole og fritid. Der arbejdes med at udvikle og tilpasse rammerne, så de bedre understøtter fritidspædagogiske aktiviteter og børnenes behov.
Pauseindsatsen i skoletiden hænger tæt sammen med fritidspædagogikken og bidrager til en samlet indsats omkring børnenes trivsel gennem hele dagen.
Elevinddragelse og fællesskab
Skolen har fokus på elevinddragelse som en væsentlig del af skolekulturen. Elevrådet er styrket med ekstra voksenstøtte og arbejder bl.a. med initiativer som genindførelse af skoleavis og konkrete trivselsområder.
Derudover arbejdes der med elevinddragelse gennem valgfag, fælles aktiviteter og strukturerede mødefora, hvor eleverne får mulighed for at påvirke deres skolehverdag og fællesskaber.
Ledelse af adfærd og læringsmiljøer
Skolen arbejder med tydeliggørelse af forventninger og konsekvenser i arbejdet med elevernes adfærd og læringsmiljøer. Gennem prøvehandlinger har skolen erfaret betydningen af klare rammer kombineret med elevinddragelse og dialog.
Der er fokus på at udvikle fælles tilgange til håndtering af konflikter og mobbelignende situationer samt på at skabe en sammenhæng mellem skolens værdier og den daglige praksis i klasserne. Samtidig arbejdes der med at udvikle samarbejdet med forældrene omkring disse temaer.
Struktur og organisering i udskolingen
I udskolingen arbejdes der med nye organisatoriske tiltag, herunder ændringer i spisepauser og rammer for elevernes opholdstid. Disse tiltag har til formål at styrke fællesskab, reducere uønsket adfærd i pauserne og skabe bedre rammer for elevernes trivsel.
Fremadrettet fokus
Trongårdsskolen står over for et skoleår, hvor der skal skabes yderligere ro og retning efter en periode med mange forandringer. Skolen vil fortsætte arbejdet med trivsel, fællesskaber og faglig udvikling med et særligt fokus på faglig trivsel, styrket teamsamarbejde og videreudvikling af eksisterende indsatser.
Der er samtidig et ønske om at deltage i forsøg og netværk, som kan bidrage til skolens videre udvikling, herunder inden for analog undervisning, karaktergivning og faglig fordybelse.