Principper og planer

Lærerne bringer eleverne inden døre og lukker døre og vinduer

Eleverne samles derefter på skoletorvene – afd. 1 på indskolingstorvet, afd. 2 på skoletorvet med lærerne

Administrationen samles på kontoret /teknisk service skal slukke ventilationsanlægget. Kontoret giver besked videre gennem højttaleranlægget.

Man tager de nødvendige forholdsregler for elever og personale i samarbejde med de relevante myndigheder

Skolen informerer hele skolen via kaldeanlægget eller mundtligt.

Center for Areal og Ejendomme

Teknisk serviceleder Ole Sørensen, mobil 4089 9518, Trongårdsvej 52, 2800 Kgs. Lyngby

Teknisk servicemedarbejder Poul Erik Pedersen, mobil 2176 1415, Frederiksdalsvej 83, st.tv, 2830 Virum

Teamchef, Engelsborghallen/ aftenpedellerne, Allan Jacobsen, mobil 2484 6818, Engelsborgvej 93, 2800 Kgs. Lyngby

Trongårdsskolens kontor: 4528 4320 Ledere på Trongårdsskolen:

Skoleleder Stine Arnfred, mobil 2469 4146. direkte 4528 4323, privatadresse: Julmosevej 24, 3460 Birkerød

Viceskoleleder Anne Bay Nilsson, mobil 2469 4149, direkte 4528 4342, privatadresse: Nannasvej 7, 3000 Helsingør

Kontorleder Camilla Hanne Emig, mobil 24 47 74 58, privatadresse: 

SFO-leder Katrine Poulsen, mobil 20 77 16 57, direkte 4528 4341, privatadresse: 

Afdelingsleder Mette Schmidt Olsen, mobil 30 50 59 19, direkte 4528 4485, privatadresse: 

Lyngby-Taarbæk Kommunes kriseledelse:

Borgmester Sofia Osmani, tlf. 45 97 31 50

Direktør for CUP, 

Leder, CUP, Erik Pedersen, tlf. 45 97 30 63. mobil 50 52 66 56

Beredskabsinspektør Rasmus Storgaard Petersen. Tlf. 4597 3531. mobil 2932 5099

Servicefirmaer/samarbejdspartnere:

Lyngby-Taarbæk Forsyning – vand: 72 28 33 60

Farligt oplag: Fysiklokalet i stueetagen ved kontoret – depot mærket på kortet (mindre oplag af kemikalier og radioaktive kilder)

Gasflaske under tryk i sløjd ved bagudgangen til sportspladsen. Gasflaske under tryk ved vinduerne foran kontoret.

Små gasflasker ovenpå skab i fysik.

I tilfælde af brand – eksplosion – ulykke evakueres skolen ifølge evakueringsplan – ophængt på røde sedler i alle lokaler:

• Man forlader bygningen, som man er.
• Forlad bygningen ad nærmeste udgang eller via den vej, der er anvist på den ophængte røde plan i klassen. Husk at lukke alle vinduer. Dørene må ikke låses.
• Voksne følger de børn, de har ansvaret for, ud på området langs huset ved lærerværelset. Se de røde sedler, der er opsat i alle lokaler.
• Skolens ledelse og sekretærer afsøger skolens område efter nærmere fastlagt plan, viceskoleleder møder klasserne på det aftalte sted med ajourførte klasselister og sørger for registrering af alle elever.
• Teknisk service-personale lokaliserer branden, står for kontakten til indsatslederen og modtager brandvæsenet.
• Hvis brandalarmen sker i et frikvarter, er det den lærer, der skal have klassen i efterfølgende time, der overtager kontrollen med klassen.

HUSK – at børnenes sikkerhed er vores ansvar

Når brandvæsenet giver klarmelding, afblæses alarmen, og man kan vende tilbage til bygningen. Lærere og pædagoger, der møder en klasse uden lærer, overtager kommando over klassen.

Evakuering foregår via de anviste udgange. Hvis trappen fra 1. sal ikke er fri, benyttes trappen i den modsatte ende. Hvis den ikke er fri, holdes eleverne tilbage, indtil der er frit.

Hvis en elev eller voksen ikke kan komme ud, skal man fra vinduet gøre opmærksom på, at man er fanget.

Personalet på kontoret forlader kontoret ved mindste fare for røg på gangen.

Viceskoleleder/teknisk serviceleder gør indsatslederen opmærksom på:

• Manglende elever/lærere/pædagoger
• Personer fanget i lokaler
• Lokalisering af brandsted

Personale kan evt. benytte opstillede slukningsmidler til at begrænse udbredelsen af branden

Al røg er farlig – varm røg vil stige til loftet, langs gulvet er der mindst røg og bedst sigte. Kommer der røgudvikling, krybes der langs gulvet ud af lokalet.

Brand breder sig:

• Opad på sekunder
• Vandret på minutter
• Nedad på timer

Man forlader ikke lokalet for at hente slukningsmidler – evakueringen er det vigtigste.

Udgange skal være frie og ryddelige i hele deres bredde og må ikke være spærret af møbler eller inventar af nogen art. Flugtvejs- og branddøre må ikke blokeres af materialer og andet, der kan forhindre evakuering.

De røde evakueringssedler, der er opsat i klasserne og på fællesarealerne må ikke dækkes over eller nedtages

Behov for genhusning på kort sigt:

Fritidsklubben Tronen kan i tilfælde af behov for genhusning benyttes som midlertidigt opholdssted. Nøgle forefindes på kontoret.

Behovet vurderes i samarbejde med Center for Uddannelse og Pædagogik, i tilfælde af at der er tale om længerevarende genhusning.

Brandinstruks – evakueringsplan ved brand – SFO

I tilfælde af at brandalarmen lyder uden for almindelig skoletid, evakueres SFO i henhold til skolens evakueringsplan.

Når brandalarmen lyder, er SFO-lederen eller den aftalte stedfortræder ansvarlig for at udprinte de såkaldte brandlister fra det elektroniske SFO-system. Derefter er personalet, efter nærmere intern aftale, ansvarlig for at gennemsøge bygningen for eventuelt tilbageblevne elever.

SFO-lederen står som ansvarlig og gør indsatslederen opmærksom på:

• Evt. manglende elever/pædagoger
• Personer fanget i lokaler
• Lokalisering af brandsted

Personale kan evt. benytte opstillede slukningsmidler til at begrænse udbredelsen af branden.

Brandinstruks – evakueringsplan ved brand – Fritidsklubben/Ungdomsklubben Tronen

Tilkald brandvæsenet

Hvad er der sket?

Er der kommet nogen til skade – og hvor mange?

Foretag varsling af hele klubben

Man skal sikre sig, at alle, der er på arbejde, har forstået situationens alvor.

Foretag evakuering af børn

Gå til samlingsstedet – den store græsplæne foran klubben

Koordinator/alrumsmedarbejderen er ansvarlig for at printe lister ud fra det elektroniske system, hvis det er muligt.

Tag opstilling på samlingsstedet efter evakuering.

Iværksæt slukningsarbejde – hvis det er muligt og forsvarligt

Luk døre og vinduer for at begrænse branden

Modtag brandvæsnet og oplys følgende:

• Er der personer i bygningen? –Hvor? Hvor brænder det?
• Hvad er det, der brænder?
• Hvor er der adgangsveje til det berørte område?

Det er koordinator og den, der varetager køkkenfunktionen, der sørger for at uddelegere opgaverne, så alle ansatte ved, hvilken funktion de skal varetage.

Trongårdsskolen har udarbejdet retningslinjer for samvær med børn. Disse indgår i skolens beredskabsplan, der behandles og vedtages en gang om året i skolens MED-udvalg.

Skolens retningslinjer samt Lyngby-Taarbæk kommunes: ”Handleguide til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold og seksuelle overgreb mod børn” samt pjecen ”Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn” bliver hvert år taget op på personalemøder i lærer- og pædagoggruppen.

Retningslinjerne har til formål dels at opspore og forebygge overgreb mod børn dels at beskytte medarbejderne mod mistanke om overgreb.

Skolen skal danne ramme om et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børnene. Det er kompetente og professionelle voksne, der tager ansvar for samværet, sikrer en anerkendende omgangstone samt drager omsorg for børnene.

Skolen har - i den daglige pædagogiske praksis - fokus på samværsnormer mellem børnene og mellem børn og voksne.

Personalet kender og anerkender børns forskellige grænser.

Skolen har en åben kultur, hvor det er muligt for personale, børn og forældre både at kunne tale om sunde relationer og kunne tale om signaler eller tegn på overgreb.

Personalet er kendt med skolens interne handlevej ved bekymring om et barn og tager kontakt til de relevante fagpersoner: team, ressourcepersoner, ledelse.

Personalet har særlig opmærksomhed på

• ændret adfærd, fagligt, socialt og emotionelt
• grænseoverskridende og uhensigtsmæssige samværsformer
• at de arbejder i det professionelle rum, både når de er sammen med flere børn eller alene med et barn
• at der ved særlige situationer på ekskursioner/lejrskoler – eksempelvis i forhold til soveforhold indgås aftale med forældrene.
• at kropskontakt kun sker i relevante professionelle relationer
• at der altid laves aftaler og opfølgning med forældre, hvis barnet har brug for særlig hjælp ved toiletbesøg
• at eventuel magtanvendelse sker i forhold til skolens retningslinjer
• at tvivlen er et fagligt vilkår – og ikke et udtryk for manglende faglighed for, hvordan signalerne skal tolkes - men at der skal handles på barnets signaler.

Nedenstående plan fortæller, hvad der skal ske i påkommende tilfælde:

HVEM står frem som centrale personer

Klasselæreren samt en fra klasseteamet

Medlemmer fra udvalget

HVAD skal der gøres her og nu?

Klasselæreren, teamlederen og skolepsykologen samler klassen – orienterer om dødsfaldet

Tænder lys (kasse står på biblioteket)

Klasselæreren, evt. en anden central person, bliver sammen med klassen hele dagen – vikarordning obligatorisk (Læreren sikrer sig, at eleverne har nogen at gå hjem til/være sammen med)

Medarbejdere og elever samles på skoletorvet, efter at ledelsen har orienteret, eventuelt efterfulgt af en sang

Skoleleder orienterer om dødsfaldet på møde i førstkommende frikvarter (til samtlige ansatte)

Flaget på halv

Klassekammerater og lærere fra klassen samles om flaget – holde 1 minuts stilhed

Skolelederen orienterer klassens forældre

HVAD skal der gøres efterfølgende?

På det personlige plan:

Klasselærer og en fra teamet tager på hjemmebesøg

Skoleleder skriver til samtlige medarbejdere og elever hændelsen/dødsfaldet samt om sted og tid for begravelsen – ud fra hvad de pårørende/ forældrene ønsker

Skolen sender bårebuket

Klasselærer, lærerteamet og evt. klassens elever, skoleleder/viceinspektør deltager i begravelsen – vikardækning obligatorisk

I klassen:

Omsorg

Åbenhed

Besøge gravsted

Arbejde med emnet: sorg/død/at miste (se materialeliste)

Evt. senere besøg i hjemmet

Hvem står frem som centrale personer?

Skoleledelsen

Udvalget

HVAD skal der gøres her og nu?

Skoleledelsen orienterer alle medarbejdere på skolen

Skoleledelsen samler samtlige på skolen og orienterer om dødsfaldet

Flaget på halv – alle samles om flaget – holder 1 minuts stilhed

Hvis læreren var klasselærer

Skoleleder, en lærer fra klasseteamet samler klassen

Lys tændes i klassen

Teamlærerne bliver sammen med klassen hele dagen – sørger for, at ingen børn går hjem til et tomt hus

Skoleledelsen orienterer om elevernes forældre

Hvis læreren var faglærer

Skoleledelsen orienterer de berørte klasser

Skoleledelsen orienterer elevernes forældre

HVAD skal der gøres efterfølgende?

Skoleleder og en lærerkollega besøger afdødes familie. De efterladte bestemmer i hvilket omfang, man ønsker skolens deltagelse i begravelsen

Skoleleder orienterer de berørte parter om begravelsen

Skolen sender bårebuket

Lærerkolleger besøger afdødes familie

Når et barn mister en af sine nærmeste.

HVEM står frem som centrale personer?

Klasselæreren og klasseteamet

Skoleledelsen

Medlemmer fra udvalget

HVAD skal der gøres her og nu?

Klassen samles med klasselærer, en fra skoleledelsen samt evt. en lærer fra teamet – orienteres om situationen

NB ! Det er vigtigt, at klasselæreren ikke står alene

Lys tændes (fås på kontoret)

Hvis det falder naturligt, laves dagen til en klasselærerdag (ledelsen sørger for vikardækning)

Hvis eleven ikke er til stede, holdes en klasselærerdag umiddelbart efter, at eleven er vendt tilbage

Samle klassen i klasse. Fortælle ”historien” – der skal gives plads til spørgsmål, 1 minuts stilhed – der må gerne være 2 til stede

Skoleledelsen orienterer medarbejderne, kontor og skolepsykolog. Kan eventuelt også informeres via Intra

Skoleledelsen, eventuelt med lærer, skriver brev til klassens forældre

Parallelklasser bliver informeret

HVAD skal der ske efterfølgende:

På det personlige plan:

Klasselærer, sammen med en fra teamet, på hjemmebesøg (kun efter aftale)

En kontaktforælder underrettes om begravelsen – tid og sted

Skolen sender bårebuket

Klasselærer og en fra teamet (klassen) deltager i begravelsen (ledelsen sørger for vikardækning)

I klassen:

Åbenhed – være parat til en snak, når behovet er der

Inddrage den berørte elev mest muligt

Arbejde evt. med emnet: OmSorg/at miste (se litteratur-materialeliste)

Evt. besøge gravsted

Klasselærer med en fra teamet taget eventuelt atter på hjemmebesøg

HVAD skal der ske senere hen?

Klasselærer eller en fra teamet kan have enesamtaler med eleven efter behov

Skolepsykolog er ekstra opmærksom ovenfor elevens behov for samtaler

Åbenhed

Klasselæreren sørger for, at der drages omsorg for eleven – kontinuerligt gennem længere tid

Hvem står frem som centrale personer?

Skoleledelsen

HVAD skal der gøres her og nu?

Skoleledelsen informerer medarbejderne i det førstkommende frikvarter

Lærerens elever samles: skoleledelsen orienterer

Skoleledelsen orienterer forældrene

HVAD skal der ske efterfølgende?

Skolens leder besøger læreren med den hensigt at udtrykke skolens og kollegernes deltagelse samt aftale hvilke opgaver/informationer skolen skal påtage sig

Skolen sender bårebuket

En eller flere repræsentanter fra skolen deltager i begravelsen

På det personlige plan:

Skoleledelsen eller kolleger besøger læreren

Omsorg

Åbenhed

I klassen:

Alt efter lærerens ønske: evt. tage et emne op om sorg/at miste

Der kan fx opstå kaossituationer i forbindelse med

Skilsmisse, alvorlig og langvarig sygdom, invaliditet etc.

Ulykker, brand, eksplosion etc.

Klasselæreren orienteres – som regel af hjemmet – ellers af den/de, som har fået informationerne.

HVEM er centrale personer, og HVAD skal der gøres?

Klasselærer orienterer kolleger, ledelse og andre med tilknytning til eleven og klassen.

Klasselærer kontakter hjemmet med henblik på at vise deltagelse og lave aftale om, hvad der skal gøres – hvilken rolle skolen skal påtage sig – f.eks. hvordan kammeraterne skal informeres. Kan klasselæreren ikke påtage sig opgaven, har han/hun pligt til at sørge for, at der bliver sat foranstaltninger i gang – evt. via skolelederen, skolepsykologen, sundhedsplejersken eller anden person med tilknytning til klassen.

Elevomsorg – klasselæreren følger op på de aftaler, der bliver lavet og sørger for, at der drages omsorg for eleven – ikke blot den første tid – men kontinuerligt gennem flere år

Emnearbejde i klassen om emnet ”Sorg” (se materialeliste)

HVAD skal der gøres her og nu?

Alt efter arten af ulykke kontaktes – politi og/eller ambulance (112) samt skolen (på ture/ekskursioner medbringes altid en bærbar telefon)

Hurtigt efter:

Møde afholdes med klasselærer, skoleleder, skolepsykolog og andre involverede personer

Mødets primære formål:

Få overblik over situationen

Hvem er berørt af hændelsen

Indsamle relevante oplysninger

Diskutere handlingsforløb og indsats

Er der brug for vikardækning for involverede medarbejdere

På mødet skal der være enighed om:

Hvem gør hvad – hvem leder indsatsen?

Hvilken hjælp skal ydes – hvad skal der foranstaltes?

Hvem skal kontaktes?

Hvilke informationer skal gives – til hvem (klassen, medarbejdere, hele skolen, forældrene

– evt. pr. brev, så alle får enslydende besked)?

Hvad skal der ske i klassen?

Hvem sørger for, at alle børn kommer godt hjem – ingen børn må gå hjem til et tomt hus

Hvordan ”tackles” pressen i tilfælde af, at ulykken har forårsaget mediedækning?

Efterfølgende:

Der kan være brug for en klasselærerdag i den berørte klasse samt indkaldelse til forældremøde.

Her angår situationerne i mindre grad hele klassen, men en enkelt eller enkelte elever.

Lyngby-Taarbæk Kommunes anvisning: ”Handleguide til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn” følges.

I tilfælde af kriminelle handlinger kontakter skolen politiet og de sociale myndigheder.

Følgende situationer til overvejelse:

Hvilken støtte kan barnet regne med hjemme?

Kan vi lærere gøre noget?

Kræver situationen, at klassen involveres?

Kan et hjemmebesøg eller en forældresamtale være nyttig?

Har eleven gode venner, som kan støtte?

Bør skolen kontakte de sociale myndigheder eller andre?

Skal skolepsykolog, sundhedsplejerske involveres?

Præmis

Personale og ledelse på Trongårdsskolen forpligter sig til - i samarbejde med elever, forældre og skolebestyrelse - at forebygge og bekæmpe mobning.

Følgende definition af begrebet mobning er gældende på Trongårdsskolen: 

Mobning er et gruppefænomen

• Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samle i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
• Uanset om mobning foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.

Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter

• Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion og fornedrelse.
• Handlingerne har ofte en systematik, der f.eks. kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne, hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion og nedgørelse. Men det kan også hurtigt skifte, hvilke børn/unge der inkluderes i gruppen, og hvilke der ekskluderes. 

Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende

• Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, f.eks. hvis et barn/en ung gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier.
• Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, f.eks. hvis klassekammerater går, når barnet/den unge kommer, vender øjne, hvisker, ikke liker opslag på sociale medier etc. 

Mobning foregår i en formel social sammenhæng som barnet/den unge ikke kan trække sig fra

• Fordi det er del af en institution som f.eks. en skole, SFO eller Klub.
• Eller fordi den sociale sammenhæng for barnet/den unge opleves som en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Det kan f.eks. være Klubben, SFO’en eller digitale rum. For at være en del af et almindeligt børneliv opfattes det som nødvendigt for børn og unge at opholde sig disse steder.

Mobning forudsætter en magtubalance

• En magtubalance, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

Frit kopieret fra "Alle for én mobning", 2018 

• Alle forebyggende foranstaltninger planlægges og udføres af teamet omkring klassen.
• Skolens personale sikrer et psykisk godt læringsmiljø ved, at vi i ord og handling udviser en aktiv antimobbeholdning.
• På skovtursdagen i august gennemgås skolens antimobbestrategi for eleverne, og der udarbejdes samværsnormer og klasseaftaler i klasserne. Kopi af klasseaftalerne gøres tilgængelige i Aula. Aftalerne justeres evt. i fm. klassetrivselsundersøgelsen.
• Klasseteamet udarbejder en social handleplan, der tager afsæt i klassens årlige trivselsundersøgelse. Der kan evt. søges sparring i LKT-teamet. Den sociale handleplan gennemgås på klassekonferencen med afdelingslederen, justeres løbende på klasseteammøder og er et fast punkt på forældremødet for 0. - 9. klasse. Den gøres ligesom klasseaftalerne tilgængelig på Aula
• På det årlige møde mellem kontaktforældre og klasseteam præsenteres klassens sociale handleplan og klasseaftale.
• Kontaktforældrenes opgave er, i samarbejde med klasseteamet, at være med til støtte op om og koordinere forældreindsatsten omkring klassens sociale liv – herunder at medvirke til at forældrene lærer hinanden godt at kende, tage godt imod nye elevers forældre og bidrage til at forældrene får diskuteret relevante emner, der understøtter klassens trivsel samt koordinere sociale arrangementer.
• Årlig deltagelse i Børnerettighedsdagen (Red Barnet) i november.
• Årlig trivselsdag i marts, hvor der arbejdes på tværs på årgangen.
• Lærerne skaber inkluderende fællesskaber præget af sammenhængskraft, social anerkendelse, mening og følelsen af at høre til.
• Lærerne fører en tydelig klasseledelse og samarbejder i teamet om dette samt sikrer, at klassens øvrige lærere til en hver tid er informeret om evt. tiltag.
• Faglige- og sociale mål og opgaver sammentænkes.
• På alle klassetrin arbejdes med digital dannelse og adfærd på sociale medier.

Uhensigtsmæssige mønstre og dynamikker viser sig blandt andet ved: ensomhed, skolevægring, når eleverne vogter på hinanden, hvis elever er bange for at give sig til kende, hvis elever positionerer hinanden positivt og negativt.

• Klasseteamet udarbejder SAL og en afklarende AL.
• Klasseteamet får sparring på det månedlige ”åbent hus”.
• Klasseteam og/eller LKT-lærer udarbejder en SIP (Socialt Inkluderende Praksisanalyse).
• Klasseteam og/eller LKT-lærer udarbejder/tilpasser klassens sociale handleplan.

Klasseteamet omkring den pågældende klasse informeres omgående af den/de personer, der har konstateret mobningen.

Teamet orienterer skolens ledelse og øvrige lærere/pædagoger og sammen udarbejdes en handlingsplanplan. Handlingsplanen ligger klar senest 10 arbejdsdage efter konstatering jf. lov om elevers undervisningsmiljø.

Vedtagelse og revidering:

Denne antimobbestrategi er vedtaget i august 2019 og revideres årligt i samarbejde mellem LKT-team og ledelse.

Retningslinjer for lejrskoler

Formål

Lejrskoleophold er undervisning over flere dage med mindst én overnatning henlagt til en lokalitet uden for skolen.

Mål

At give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning.

Der er som udgangspunkt mødepligt. For elever, der ikke deltager i lejrskolen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

Forældrebetalingen udgør den gældende kostpris - 74 kr. pr. dag 2019                

I afdeling 1 arrangeres lejrskole med 4 overnatninger enten i foråret for 4. årgang eller efteråret for 5. årgang indenfor samme budgetår.

I afdeling 2 arrangeres lejrskole på 8. årgang med 4 overnatninger i løbet af skoleåret.

For begge ture gælder, at der rejses indenfor landets grænser.

Hvis lærere og klassens forældre sammen vurderer, at klassen skal deltage i aktiviteter på turen, der forudsætter finansiering udover de af skolen afsatte midler, er det forældrenes opgave at iværksætte initiativer til indtjeningen.

Der aftales ordensregler i forbindelse med lejrskoleopholdene. Overtrædelse af disse kan medføre, at forældre før opholdet er slut, skal afhente deres barn - eller at barnet, hvis det vurderes forsvarligt, sendes hjem på forældrenes regning.

Godkendt i bestyrelsen 29.10.2019